Sebastian og Mikkel

Fremtidens svende

Vores to dygtige tømrerlærlinge, Sebastian og Mikkel, fik for 4 uger siden ansvaret for deres egen opgave for Ejendomsselskabet Casa. Her har de udført 330 m2 hårdtræsterrasse samt 100 m2 indskudt branddæk i et butikslejemål på Strøget i Århus.

 

Faktisk var det på netop denne adresse vi udførte vores første store opgave for Ejendomsselskabet Casa tilbage i 2006 ifm. renoveringen af tagetagen på ejendommen. Lige siden da har samarbejdet med Ejendomsselskabet Casa fungeret godt, og rigtig mange sager er blevet løst gennem årene.

 

På denne opgave har de to lærlinge selv stået for planlægningen og koordineringen af arbejdet (både ifm. materialer og udførelse) med vores tømrerformand, Jacob Simonsen, som vejleder på sidelinjen.

Arbejdet har kørt smertefrit fra dag 1, og Sebastian og Mikkel har virkelig vist at de har nogle gode evner - ikke kun som udførende, men også ifm. planlægningen.

På mandag får de derfor også egen firmabil og skal sammen med en tredje lærling udgøre deres eget lille sjak på kommende opgaver.

 

Det er A/S Nortvigs mål at give alle firmaets lærlinge muligheden for at udgøre og lede deres egne teams allerede efter andet år i deres læretid. Med på sidelinjen er altid en erfaren svend, som fungerer som sparringspartner og tilsynsførende et par gange om ugen. På den måde sikrer vi både kvaliteten af arbejdet og udviklingen hos den enkelte lærling.

 

Selve projektet kan du se mere om her.

Andre nyheder

29.11.2022

Lærkereden, Lading

A/S Nortvig har netop afleveret tilbygning til Daginstitutionen Lærke...

28.10.2022

Tagudskiftning - Børn og Unge Center Vejle Fjord

A/S Nortvig er startet op på udskiftning af tage på Børn og Unge Center Ve...

28.10.2022

Roesgaard, Horsens

A/S Nortvig har, i hovedentreprise, netop færdiggjort renoveringsdele...