Tagudskiftning på en uge

På Kornerupsvej 16 i Horsens havde de helt ufrivilligt fået en gæst. Der var flyttet en mår ind på loftet af boligen fra 1969 og den havde lavet omfattende skader på undertaget.

Derfor vidste Hans og Marianne Jakobsen også, at de var nødt til at gøre noget sådan rent forebyggende. Og helst inden det igen blev efterår og vinter med megen vind og store mængder regn. De var nemlig ikke interesserede i at få vand ind i huset. Så han tog kontakt til A/S Nortvig og fik et tilbud på et nyt tag.

Og så gik det stærkt.

Da aftalen først var indgået, mødte et hold tømrere med Jens Korsgaard, Formand for Serviceafdelingen, i front op mandag morgen. De gik straks i gang med at sætte stillads op og pille det gamle tag ned. Da de gik på weekend fredag over middag, havde Hans og Marianne fået sig et nyt tag.

”Vi var meget imponerede over, hvor hurtige de var. Fra de kom til taget var færdigt gik der kun en uge og Thomas Nortvig var selv med ude og sætte arbejdet i gang i starten af ugen. Det var både utrolig effektivt og virkelig god service”, fortæller Hans.

Samtidig med udskiftningen af undertag og teglsten blev der etableret en gangbro og Hans og Marianne fik lavet ny stige og loftslem, så det også fremadrettet blev nemmere for dem selv at komme på loftet.

”Vi er meget tilfredse – både med arbejdet og med resultatet. Nu stod vi jo ikke med et akut problem, for vi havde jo ikke fået vand ind endnu, men vi ville gerne have taget lavet mens det stadig var sommer”, siger Marianne. Hun tilføjer ”Nu snakker alle naboerne til gengæld om, hvor hurtige I har været til at udskifte vores tag”.

Har du også brug for hjælp til et renoveringsprojekt, så finder du vores kontaktinformationer her.

Vil du gerne læse mere om, hvad projektet her helt præcist indeholdt, så se her.

A/S Nortvig logo